IT- og Kundesupport
IT- og kundesupport til CareX platformen
Til vores afdeling i Herlev søger KIAtec en medarbejder til IT- og kundesupport, med fokus på vores integrations- og kommunikationsplatform, CareX.
Du bliver en central del af vores nye funktion; Application Management, som varetager drift, support og kvalitetssikring på alle vores kundeløsninger. Du vil få stor indflydelse på funktionens arbejdsgange, og brug af værktøjer, med henblik på den mest effektive opfyldelse af vores forpligtelser overfor kunderne.
Jobbet
Supportopgaverne vil bl.a. bestå af:
Slutbrugersupport
Support til kundernes superbrugere og administratorer
Konfiguration og opsætning af kundeløsninger
Brugeradministration
Koordination med leverandører af integrerede services
Du vil desuden indgå i den fortsatte udvikling af CareX platformen, og KIAtec, bl.a. i form af:
Medvirken ved udvikling og specifikation af features til platformens administrationsmodul
Test og kvalitetssikring i forbindelse med udvikling af nye features
Miljøsikring og regressionstest i forbindelse med releases
Tilpasning og dokumentation af arbejdsgange og værktøjer i supportfunktionen
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en supportuddannelse samt et par års erfaring med support. Men vi hører også gerne fra dig, hvis du har en anden baggrund. Du har lyst til at udvikle dig, og har en stærk can-do, will-do attitude. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til processerne i softwareudvikling. Vi arbejder efter principperne i scrum og ITIL. Du taler og skriver både dansk og engelsk.
Som person er du:
Serviceminded og bidrager til at brugerne får en god oplevelse når de henvender sig
Analytisk og omhyggelig
Fleksibel og engageret i dit job
Rolig og formår at holde hovedet koldt
Selvstændig, ansvarsfuld og målorienteret ift. dine arbejdsopgaver
Kontakt
Har du spørgsmål til jobbet, kan du kontakte forretningsudviklingschef Lars Paulsen på 88 62 90 24. Send os din ansøgning, cv og relevante referencer på: mail@kiatec.dk allerede i dag. Vi indkalder løbende til samtale. Tiltrædelse er snarest muligt, men vi venter naturligvis på den rigtige kandidat.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Du kan downloade jobopslaget som PDF her
Ansøg her
Hvem er KIAtec?
KIAtec er en dansk IT-virksomhed med rødder indenfor Sundhed, Sikkerhed og Arbejdsmiljø. Vi arbejder på at forbinde services, systemer og applikationer, med individet i centrum for egne data og brugerrejse. Læs mere på carexplatform.dk
Vi har hovedsæde i Herlev, tæt ved både motorvej og offentlig transport. Vi vægter fornuftig balance mellem arbejde og fritid højt, og benytter digitale værktøjer til at understøtte fleksibilitet i hvor, hvornår og hvordan vi arbejder.
KIAtec ApS
Marielundvej 48, 4. sal
2730 Herlev
Danmark
CVR – 38525638
Kontakt
Telefon: 7026 0844
E-mail: mail@kiatec.dk